Anmeldelser
I 2012 og 2013 har Murermester Rønskov stået for renovering af vores toilet på stueetagen og badeværelse på 1. salen. Vi er så taknemmelige for Murermester Rønskovs kreative forslag til udseendet på disse. (Vi havde jo en idé om at det bare skulle se ud som det gamle.) Han foreslog for det første at vi fik klinkerne kørt op ad den væg som skjulte det indbyggede toilet, i stedet for at tapetsere. Det har givet en vildt flot effekt og samtidig fik vi en flot hylde i marmor som matcher. På badeværelset foreslog han en skillevæg mellem bad og vask, hvilket fik vores ellers lille rum til at syne langt større.
Samtidig blev gulvklinkerne lagt på skrå, hvilket også gjorde den smalle passage synede større. Vi havde købt to skabe som vi havde tænkt skulle sidde på hver side af den indbyggede toilet, men Brian foreslog at de sad sammen og at han byggede en sokkel de stod på, sådan at de så ud som indbyggede. Virkelig flot. Mellem skabene og væggen satte han hylder op med indbygget lys. Fantastisk flot. Endvidere sørgede han for at vi fik varme i spejlet, sådan at det ikke dugger. (hvilken lettelse)
Varmen i spejlet tændes samtidig med udsugning på separat kontakt. Vi var ikke i tvivl om hvem vi skulle kontakte når vi her i efteråret 2014 skal have klinker op i køkkenet.
Vi er yderst tilfredse og kan varmt anbefale Murermester Rønskov. Han er pålidelig og perfektionistisk, hvilket er noget vi sætter stor pris på.
Palle og Charlotte Nykøbing Falster.