Værdier

Vi ser muligheder

Murermester Rønskov står for innovativt og fremsynet murerarbejde. Du kan være sikker på, at vi altid byder ind med den bedste løsning på den givne opgave. Det er ikke altid, at du selv kender alle mulighederne. Vores erfaring og viden skal selvfølgelig komme dig til gode.
Konkret betyder det, at vi foreslår løsninger og præsenterer forskellige muligheder. Nogle løsninger ser på papiret billigere ud end andre, men kræver måske langt flere arbejdstimer. Ærlighed omkring priser og kvalitet giver dig det bedste udgangspunkt for at træffe en beslutning.

Tingene skal være i orden

Det skal ikke være billigt for enhver pris. Det vigtigste er, at du får løst opgaven, så den skaber glæde og tilfredshed i mange år frem. Det handler både om at lytte til og forstå, hvad du egentlig har brug for og lyst til – og om at bidrage med løsninger, som er så gode, at vi ville have lavet dem hjemme hos os selv.
Vi forlader ikke stedet, før opgaven er færdig ned til mindste detalje. Tingene skal være i orden. Vi har en passion for murerfaget. En passion for at skabe gode og holdbare løsninger, som vores kunder bliver glade for. Nogle vil kalde det perfektionisme.

Effektivitet og alsidighed

Murermester Rønskov sætter en ære i at gøre tingene praktisk og effektivt, så der spares både tid og penge. Vi har en række gode samarbejdspartnere i håndværksbranchen, men rigtig mange ting kan vi gøre selv. Hvis der f.eks. skal trækkes ledninger i et badeværelse, så gør vi det som en del af arbejdsprocessen, så arbejdet ikke går i stå. Så er du ikke afhængig af, hvornår elektrikeren har hul i kalenderen.
Hele processen går hurtigere på den måde. Vi bruger naturligvis en autoriseret elektriker til at lave tilslutningen og en autoriseret VVS’er til at syne og godkende VVS-arbejdet. Ved fuld entreprise har vi løbende kontakt til samarbejdspartnere, så kvaliteten er i top, og ved den mindste tvivl om en opgave, inddrages fageksperter.

Udstyr og udvikling

En del af passionen for murerarbejdet ligger i værktøjet. Murermester Rønskov går ikke ned på udstyr. Tværtimod sætter vi os løbende ind i, hvad der findes på markedet. Vi sørger for at være ajour med det bedste værktøj og de nyeste materialer. Vi er ikke bange for at tage nye metoder og opgaver ind, og vi er ofte de første til at tage nye materialer i brug.
Hvad angår kurser, så holder vi os heller ikke tilbage. Det gælder både fagkurser på skolen og udbudt af samarbejdspartnere og leverandører. Man kan altid lære noget nyt, og faglig udvikling og specialisering er med til at nære passionen og skabe begejstring for det, vi går og laver i hverdagen.

Godt forhold til kunderne

Murermester Rønskov er god til at tale med alle, og får ofte et nært forhold til sine kunder. Kendskabet giver forståelse for, hvilke løsninger der er de rigtige.

Venlighed og imødekommenhed koster ikke ekstra.

Kontakt os med din opgave